Få styr på tingene – og få dem gjort

Ingen kommentarer - endnu
6 dec, 2017
Effektivitet

Skriver du alt ned, som du skal huske? Hvis ja, så er du en af en meget lille gruppe der er nået et godt skridt på vejen mod at have styr på det du skal gøre.

Skriver du ikke alt det ned, du skal huske? Så kom i gang. Ellers glemmer du det igen.

Når alt så skrevet ned, skal du også have et overblik så du kan få gjort noget ved tingene. Ellers kan det hele være lige meget, for det gælder om at få tingene gjort.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg er glad for den metode, der hedder Getting Things Done. Jeg bruger det hver dag. På arbejdet, hjemme og hvilke sammenhænge jeg end indgår i.

Processen er enkel:

  • skriv det ned du skal huske
  • gør noget ved det du skal gøre noget ved

Om du – som jeg – vil prøve kræfter med Getting Things Done eller en anden metode er ikke væsentligt. Det er vigtigt at du

  • finder en metode du får brugt konsistent (det betyder: hele tiden)
  • at du bruger det til at få gjort det, du gerne vil have gjort

Metoden kan være en andre har fundet på, eller noget du selv finder på, bare du er opmærksom på hele tiden at

  • få det skrevet ned
  • få gjort noget ved det, du har skrevet ned

Værktøjet er vigtigt: det skal være noget du har lyst til at bruge, hvad enten det er papir og kuglepen eller om det er en app.

Det, der har gjort mig glad for Getting Things Done er, at jeg hele tiden ved, hvad det næste jeg skal tage mig til er. Og så igen en vigtig pointe: hvis det er det du vælger at gøre nu. Du kan jo også bare vælge at lade alt ligge og se tv, gå på Facebook eller læse en bog. Men du har stadig styr på, hvad der skal gøres, så det skal nok blive gjort.

Få noget fra hånden

Én ting er at skrive alt ned, noget andet er at få gjort noget ved det. Og det er sådan set den svære del: gør nu bare det, du har besluttet dig for at gøre.

Men hvordan ved jeg hvor jeg skal starte? Jo, Getting Things Done har nogle mantraer, ét af dem er, at hvis det du skal gøre består af mere end én handling, så er det et projekt. Ikke sådan et der kræver projektplaner og Gantt-diagrammer, et projekt er en gruppering af opgaver, der fører frem til det, du vil nå.

Eksempel:
Jeg skal holde fødselsdag for mit barn – ikke for familien, men for klassen. Er det en opgave eller et projekt? Et projekt. Et lille udpluk af opgaverne i projektet er:

  • inviter klassen (lav invitationer, del invitationer ud, hold styr på hvem der kommer)’
  • find ud af hvad vi skal spise (skal det bare serveres eller skal ungerne selv være med til madlavningen?)
  • hvad skal der være af aktiviteter (hvilke, hvad med forberedelse, materialer?)
  • og så videre

Alt skal brydes ned til den mindste enkeltdel og så skal det hele sættes i den rigtige rækkefølge. Og så er det ellers bare at starte fra en ende af.

Og sådan er det med alt på den lange liste:

  • grupper opgaverne i projekter
  • arranger opgavernes rækkefølge
  • sæt evt. startdatoer og deadlines på opgaverne

Mange apps kan det smart trick, at de kan vise DEN næste opgave på tværs af projekter i én samlet liste. Og så er det VIRKELIG blot at klø på fra en ende af.

Virkelighedscheck

Er det bare det?

Ja.

Og nej. For den dårlige nyhed er, at det kræver en indsats at få det op at køre. Så start i det små og gå så stille og roligt amok derfra.

Læs mere om Getting Things Done på dansk og på den originale GTD side.

Hvad gør du selv?

Jeg er elektronisk. Til at holde styr på mine opgaver bruger jeg pt. NirvanaHQ. Jeg har været omkring mange, mange apps men NirvanaHQ er den, der bedst falder i min smag.

Til lister der kan genbruges (fx en pakkeliste til når vi skal på ferie) bruger jeg Wunderlist. Jeg vil gerne flytte over til Microsofts Todo (som tager over efter Wunderlist med tiden, har Microsoft besluttet), men der er stadig features i Wunderlist, som endnu ikke er kommet til Todo, så det er en længere proces at flytte.

Tagged , , ,
https://komvidere.dk/2017/12/faa-styr-paa-tingene-og-faa-dem-gjort/

Positivt plidder-pladder

8 kommentarer
29 feb, 2012
Mindset, Værdier

Har du hørt om Law of Attractions? Dalai Lama? At, bare du tror på at noget skal ske, som du gerne vil have, så sker det? Og at du skal være ualmindelig positiv hele tiden? Altid? Eller tror du bare det er plidder-pladder? Jeg påstår at den er god nok!

Læs indlægget her færdigt før du hidser dig op. Det er nemlig helt gratis og uden omkostninger at prøve, og får du ikke noget ud af det, så bare fald tilbage i din gamle trummerum.

For nogle år siden introducerede nogle af mine venner mig til konceptet “Law of Attractions”. Skal jeg forklare kort hvad det er, så er det, at det, du tror på, det sker. Det, du fokuserer på tiltrækker du, siges det. Men du skal også tro på det, fuldt og fast.

Da jeg blev konfirmeret besluttede jeg mig for, at jeg er altid glad (bemærk formuleringen: “.. er altid.. ” ikke “.. vil være .. “). Det har nu holdt stik i over 30 år. Og min tro på det glade, gode og positive fører resultater med sig. Se hvad jeg har af anbefalinger på LinkedIn:

“Kim bringer en fantastisk entusiasme og positiv energi ind i ledelsesarbejdet omkring Kong Knud Division. “

“Kim har en fantastisk evne af forene det strategiske perspektiv med fokus på detaljer. Han ved lige præcis, hvad han vil opnå, hvordan og han …gør det på sin egen positiv, engageret og troværdig måde. Det er en sjælden fornøjelse at se en kollega med ”julelys i øjnene”, når man har brug for sparring, hjælp eller bare have en arbejdsfrokost sammen!”

I juni måned 2011 skiftede jeg arbejde. Det indebar, at vi på sigt skulle flytte fra Odense til Aarhus-området, men inderst inde var jeg overbevist om fra starten, at vi nok skulle finde et sted at bo og få solgt huset, så vi var flyttet til oktober. Boligmarkedet 2011 var ikke meget værd, det var faktisk lidt skidt. Men allerede to uger efter vi havde sat vores hus til salg var der en køber på banen. Købers køber sprang dog fra, så vores køber blev også nødt til at springe fra og så var vi ikke kommet videre. Men pludselig var selv samme køber på banen igen og i løbet af kort tid (2 måneder) var vores hus solgt. Overtagelse: 1.11.11. Så 21. oktober flyttede vi til Solbjerg.

Vi søgte hus som gale. Anne søgte arbejde i Aarhus-området, men det gik lidt trægt og et eller andet sted ville vi rigtigt gerne bygge nyt hus. Det var en lidt dristig drøm, men den spirede og næredes, især da vi så nogle af vores venners nye hus. Det var lige den stil vi godt kunne tænke os. Og så to drømmene fart.

Nu er vi der, hvor vi selv er i gang med at skulle bygge drømmehuset. Anne fik held til at få arbejde hvor hun allerhelst ville hen, og alt går bare som vi kun kunne håbe på.

Det vi har gjort er at tro på at det kan lade sig gøre. Den tro hjælper os til at fokusere på at gribe de muligheder der bringer os derhen, hvor vi gerne vil være.

Prøv selv. Det er gratis og uden omkostninger. Find ud af med dig selv, hvad du gerne vil og tro så på at det kan lade sig gøre. TRO PÅ at det kan lade sig gøre. DET er forudsætningen. Du skal ikke gå op i HVORDAN, men AT det sker. Sætter du så også en tidsfrist på (realistisk) og føler i maven, hvordan det er allerede at have nået dit mål, så er du nået langt størstedelen af vejen. Og skal du nå HELE vejen så skal du huske at HANDLE på de muligheder du støder på. Uden handling sker der ingenting.

God rejse!

Tagged , , , , ,
https://komvidere.dk/2012/02/positivt-plidder-pladder/

Synkroniser dine nyheder på tværs af enheder

Ingen kommentarer - endnu
19 nov, 2011
Effektivitet, Kommunikation

Kender du det, at du gerne vil læse nyheder på nettet, men at det er LIDT besværligt at holde styr på hvad du læser derhjemme, på arbejdet på telefonen og på computeren? Det er ikke besværligt. Mere.

Jeg har LÆNGE grublet over, hvordan jeg kan håndtere mine RSS-feeds, så jeg på ét samlet sted kan håndtere dem, fx opdelt i arbejdsrelevante og private feeds. Så kan jeg i en arbejdssituation finde noget privat og har tidligere sendt en mail hjem til mig selv med et link, hvilket er højst ineffektivt.

Nu fandt jeg endelig løsningen og den virker. Google Reader er “central” for alle feeds, mens jeg så har en klient på Mac, pc og iPhone, der hver især synkroniserer med Google Reader.

Først skal vi have styr på det grundlæggende.

Hvad er RSS?

Det svarer jeg på i indlægget om RSS: Lad informationerne komme til dig – ikke omvendt. Læs det og du er klar til næste skridt.

Du skal være Google bruger

Ligesom med Den moderne familiekalender skal du være oprettet som bruger hos Google. Gå til Google og klik på Login. Kan du logge på er du bruger, hvis ikke, så kan du blive oprettet. Det er en forudsætning for at kunne bruge rådene i denne artikel.

Google Reader (Læser) er omdrejningspunktet

Log på Google. I menuen i toppen af siden har du en række valgmuligheder, men Reader (på dansk: Læser) er formentlig ikke en af dem. Men se så lige engang under menupunktet Mere. Her gemmer der sig mange interessante ting, bl.a. Læser.

Bruger du i forvejen en RSS læser, så skal du fra den eksportere dine abonnementer til en OPML-fil. Gå ikke op i hvad det er, gå mere op i, at du herefter kan importere OPML filen i din Google læser. Vupti, så er alle dine abonnementer nu oprettet i Google Læser.

Min personlige mening om Google Læser er, at den lever bedst skjult. Læs: når du har importeret eventuelle abonnementer på nyheder, så glem alt om den herfra.

Læs nyheder på tværs af platforme

Nu kommer vi så til det smarte. På de enheder du vil læse nyheder skal du nu har en nyhedslæser (et RSS program). Det vigtige i valget af program er, at det kan synkronisere med…. jo, du gættede det: Google Reader.

Det, du gør fremover, når du læser nyheder er, at når programmet starter checker den lige med Google Reader, hvad der er af ulæste artikler. Og når du har læst færdigt, så opdaterer du lige så Google Reader ved hvilke artikler du har læst.

Jeg gør det, at hjemme læser jeg nyheder på min Mac. På arbejdet læser jeg dem på min Windows pc. Og udover det læser jeg nyheder på min iPhone. Og jeg er altid opdateret i forhold til hvad jeg mangler at læse. Ikke noget med at skimme de samme artikler flere gange for blot at konstatere, at dem har jeg vist læst. Næh nej, en læst artikel er læst og dermed væk, medmindre jeg vælger at markere den, så den bliver gemt. Og så er den gemt i alle mine RSS-læser-programmer.

Er det ikke smart?

Hvilke programmer skal jeg bruge?

Du må selv afgøre hvilke programmer der passer dig bedst. Efter at have prøvet MANGE forskellige programmer er jeg endt med disse, som derfor også er dem, jeg vil anbefale dig at prøve:

Windows: FeedDemon. Der er både en gratisudgave og en betalingsudgave. Prisen er ganske rimelig, men jeg mener ikke jeg har brug for de ekstra features der er i betalingsudgaven, så jeg nøjes med gratisversionen.

Mac: Gruml. Gratis.

iPhone: Reeder (find den på iTunes eller i Appstore). Koster 18 kr. Er meget enkel i sit brugerinterface, men løser opgaven godt og kører klippestabilt.

Android: jeg har ikke adgang til en Android telefon, så her kan jeg ikke komme med et kvalificeret bud. Har du et tip, så skriv det i kommentarerne.

Tagged , ,
https://komvidere.dk/2011/11/synkroniser-dine-nyheder-pa-tvaers-af-enheder/

Hverdagens huskeseddel

3 kommentarer
11 nov, 2011
Effektivitet

Kender du det, at du har skrevet en huskeseddel og så skal din bedre halvdel købe ind, men kan kun finde en gammel huskeseddel? Og så røg den bøf. Eller hvad var det nu liiige vi skulle huske at få gjort i weekenden?

Jeg hylder David Allens princip Getting Things Done (GTD). Jeg har stadig meget at lære, men jeg øver mig hele tiden. Og med min øven følger også, at jeg vil have at

  • det skal være nemt at lave en huskeliste
  • den skal være nem at dele med andre
  • den skal være elektronisk og
  • den skal fungere på tværs af platforme.

Udganspunktet i GTD er, at du skal tømme hovedet (læs: skriv alt det ned, du skal huske) for så har du størst mulig kapacitet til rådighed mentalt, til at løse den opgave du nu fokuserer på. Det kræver at man kan komme af med det, man skal huske lige nu og her. Jeg har altid min iPhone på mig, derfor kan jeg altid skrive ned, hvad jeg skal huske. Men… jeg skal også bruge mine mange lister når jeg sidder hjemme med min Mac eller på arbejdet med min Windows pc.

Jeg har tidligere været rigtig glad for Things, men det er en Apple-only ting. Det er ikke godt nok. Så har jeg prøvet en notes-ting til iPhone/iPod der går via Google Docs, men det var bare ikke stabilt nok.

Enter Wunderlist.

Hvad opnår jeg med delte lister?

Tænk på en indkøbsseddel. Den er altid i nærheden. Ikke mere skrive på en post-it på arbejdet, en løs lap derhjemme og oversiden af hånden i bilen. Ingen lapper eller andre ting bliver væk, der er kun én huskeseddel.

Og hvad så hvis du har flere sedler at holde styr på, og hvor andre i familien skal bidrage til sedlerne? Planlægning af ferien, pakkeliste til weekendens familiebesøg, hvad skal vi huske når vi nu bygger hus, julegaver til hele familien og kalendergaver til børnene.

Er du så også til GTD ligesom mig, så opretter du Next actions lister, tickler lister, sometimes lister osv. Dem kan du dele med hvem du lyster. Indkøbsseddelen deler du med ægtefællen, ønskesedelerne med bedsteforældre og svigerforældre, dine todo’s på arbejdet er tilgængelige altid, da du så at sige deler dem med dig selv på tværs af enheder (Windows, Mac, Android, iOS, Linux).

Jeg fremhæver mange fordele, men der er også ulemper ved Wunderlist.

Ulemper

Windows versionen er ikke klippestabil. Jeg oplever tit, at når jeg har åbnet Wunderlist om morgenen på min arbejds pc (Windows) er jeg ofte nødt til at lukke programmet og åbne det igen. På en eller anden måde “låser” det. Det oplever jeg aldrig (aldrig!) på min Mac.

Man kan ikke sende en e-mail til Wunderlist med en opgave. På deres supportside står dog, at man bare skal sende en mail til me@wunderlist.com fra den mailadresse man er registreret med, så kan man ad den vej oprette opgaver. Det er ikke lykkedes mig at få det til at virke fra webmail/Windows, kun Mail.app/Mac. Desuden er der det ved det, at når man sender en mail så opretter man en opgave pr linieskift. Så det med at uddybe hvad en overskrift betyder (læs: have en længere forklaring til opgaven) det kan man ikke, på trods af at Wunderlist har en funktion til at tilknytte noter til en opgave.

Man kan ikke vedhæfte filer eller links til en opgave. Jeg synes tit jeg gerne vil linke til noget eller vedhæfte fx et billede eller et dokument til en opgave. Det kan man ikke. Måske kan man i den kommende Wunderkit, det vil tiden vise.

Konklusion

Der findes MANGE muligheder for at lave huskesedler og for at arbejde efter GTD-principperne (tøm hjernen ved at skrive dine “huskere” ned, så du kan fokusere på det, du har gang i). Og der er indtil flere rigtigt gode muligheder også når begrænsningen er, at det skal holdes elektronisk. Men når kravene samtidig er, at det skal fungere på tværs af platforme og skal kunne deles, så har jeg ikke fundet noget mindre ringe end Wunderlist. Det er ikke perfekt – og bliver det måske heller ikke – men det er gratis og det er nemt.

Hjemme hos mig er det hverdagens huskeseddel.

Tagged , ,
https://komvidere.dk/2011/11/hverdagens-huskeseddel/

Hjælp nogen hver dag

Ingen kommentarer - endnu
23 mar, 2011
Kommunikation, Netværk

Gør noget godt for andre. Vær uselvisk. Hver dag. Det vil gøre dig selv godt.

Prøv at have som målsætning, at du skal gøre noget godt for andre mindst én gang hver dag. Det kan være de helt bitte-små ting som at holde døren for en anden, lad en der kun har to ting komme foran dig i køen i supermarkedet, del ud af din viden til dine kolleger, venner, folk du ikke kender.

Hvorfor?

Læs mere »

Tagged , , , , ,
https://komvidere.dk/2011/03/hjaelp-nogen-hver-dag/

Den moderne familiekalender

28 kommentarer
29 nov, 2010
Effektivitet, Kommunikation

Den moderne familiekalender

Har du prøvet at lave en aftale på et tidspunkt, der kolliderer med andre i familien? Har du ind i mellem lidt svært ved at holde styr på hvad resten af familien skal? Frygt ikke mere – Google er din ven. Læs her hvordan.

Hjemme hos mig er vi fire personer: mig, min kone, vores datter Lea på 3½ og vores søn Tobias på 8 måneder. Umiddelbart kan man tro, at der kun er to personer at holde styr på her, men nej… der er faktisk tre og snart fire.

På en almindelig dag skal vi gerne vide hvem der skal noget hvornår. Jeg kan finde på at tage til nogle aftenmøder, min kone er god til at se nogle veninder og faktisk skal vi også holde styr på Lea. Én gang om måneden skal hun have legetøj med i børnehaven, én gang om måneden er der smør-selv og så skal hun ikke have madpakke med, der er udflugter, fødselsdage, aktiviteter og mange andre ting, hvor vi skal vide om madpakken skal i madkasse eller papir, om hun skal være der senest kl. 9 osv.

Når Tobias starter i dagpleje er det også rart lige at have noteret hvornår der er legestue og sådan nogle ting. Det hober sig hurtigt op, med andre ord.

Konceptet

Vi holder let styr på det hele med hjælp fra Google kalender. Vi har oprettet en kalender til os hver og så lægger vi vores aftaler ind i dem. Det lyder ikke af meget, og det er det heller ikke. Det smarte kommer nu.

I Google kalender kan man dele sin kalender. Enten med alle og enhver, eller med udvalgte personer. Det er det sidste vi gør. Hverken Lea eller Tobias aner de har en kalender, så vi har gjort det, at vi har oprettet en kalender til dem, som vi så har delt med mulighed for at vi (min kone og jeg) begge kan administrere deres kalendere.

Google-kalenderne henter vi ind i vores kalenderprogram på vores computer (iCal på Mac) og på henholdvis vores iPod og iPhone. Det betyder, at vi kan opdatere vores kalendere fra computeren, enten direkte i kalendere eller på nettet via Google kalender eller på vores iPod/iPhone.

Nu med madplan

Min far og jeg udveksler også kalendere. Det betyder at han kan se min kalender og jeg kan se hans (han har flere kalendere og dem kan jeg så se). Nu er vi så opdateret med hinandens hverdag på en måde vi aldrig har været siden jeg boede hjemme.

For en månedstid siden udvidede vi konceptet. Når vi lavede madplan, skrev vi den på et stykke papir som vi lagde i en køkkenskuffe. Nu har vi oprettet en Google kalender til madplanen. Det har den fordel at vi hvor som helst kan se hvad vi skal have at spise i aften og resten af ugen. Men mere interessant er faktisk den historik vi stille og roligt bygger op. Så kan vi se hvor lang tid siden det er vi har fået lasagne, frikadeller og risengrød. Og at vi får bøf hver fredag. Men det gør det også let at hente inspiration til en feberredning eller det giver incitamenter til at skifte fredagsbøffen ud med et andet stykke kød.

Trin for trin vejledning

For at nå samme høje grad af overblik som vi har, så gør sådan her (beskrevet i grove træk):

  1. hvis du ikke er oprettet som bruger hos Google (som i: hvis du ikke har en @gmail mailadresse), så gør det
  2. opret en Google kalender til dig selv
  3. sørg for, at den du vil dele kalender med har gennemført trin 1 og 2
  4. del din kalender med, ja, hvem du nu vil dele den med (din mand/kone/kæreste/hund/whatever). Vælg om modparten kun skal kunne se eller også oprette ting i din kalender
  5. sørg for at din dele-makker også deler sin kalender med dig
  6. Sæt din computers kalender op til også at kunne bruge din Google kalender. I Apples iCal gør man det under indstillinger -> konti, hvor man opretter adgang til sin Googlekalender og under punktet “Uddelegering” viser hvilke af de tilgængelige kalendere man vil have vist
  7. Sæt din håndholdte enhed (telefon, smartphone, iPod osv.) op til at kunne synkronisere med Google kalender

Vigtigt tip: Hvis du bruger iPhone eller iPod Touch, så LAD VÆRE med at oprette en Exchange konto til din kalender. Opret i stedet en CalDAV-synkronisering. Det er ret let:

  1. Gå herind og følg vejledningen for at sætte CalDAV op: http://www.google.com/support/mobile/bin/answer.py?answer=151674&cbid=1ue4fhcnmheui&src=cb&lev=%20answer
  2. Bruger du iPhone/iPod Touch? Så sørg for at du er logget på din Google konto og gå herefter herind: https://www.google.com/calendar/iphoneselect for at vælge hvilke kalendere du vil se på din enhed

Og så kører det.

Velkommen til papirkalenderens afløser.

PS: vi har et integreret køleskab i køkkenet, så det der med at sætte alle mulige huskesedler på køleskabslågen med magneter, det kan vi ikke. Derfor er vi glade for dette setup.

Tagged , , , , , , ,
https://komvidere.dk/2010/11/den-moderne-familiekalender/

Vær tilstede

2 kommentarer
2 nov, 2010
Effektivitet

Er du tilstede der, hvor du er og i det, du laver? Eller er dine tanker alle andre steder? Er du mentalt på arbejde, når du leger med dine børn og er du mentalt set igang med haven, når du arbejder? Det går ikke, vær mere effektiv, ved at være tilstede i det du laver. Det giver dig også et meget større udbytte og en større glæde.

Forstil dig en OL deltager der ikke er 100% fokuseret på den aktuelle opgave. Vinder hun? Nej. Forestil dig så en far, der ligger på stuegulvet med sine børn og angiveligt leger med dem, men i virkeligheden er ved at løse nogle arbejdsmæssige problemer. Er han sjov at lege med? Nej.

Er du tilstede i det du laver, er du dedikeret, så er du langt mere effektiv og du får meget mere ud af dig selv og situationen. Der er logik, men mennesker handler kun sjældent strengt logisk, så derfor er vi nødt til at tænke os lidt om engang imellem. Det her er en af de gange.

Når du arbejder, så fokuser på opgaven og få den løst. Når opgaven er færdig, så er den færdig. Og den bliver hurtigere færdig, når den bliver løst med en koncentreret, målrettet indsats. Og når en opgave er løst er der overskud til at gå i gang med den næste.

Når du leger med børnene derhjemme gælder det samme. Alle får meget mere ud af legen, når du er tilstede i den. Se hvor meget leg betyder for børnehavebørn. De er SÅ meget tilstede i det, de leger. Det er alvor for dem. Leg, javist, men de tager det ganske alvorligt. Det skal du også gøre med det du laver.

Tænk også på den ferie du går glip af (selv om du er med på den), hvis du mentalt set er alle mulige andre steder. Hvor ærgeligt er det lige?

Eller hvad med det møde, der skal give en ny kontrakt, men ikke giver noget alligevel, fordi du er i gang med de næste opgaver oppe i hovedet, og dermed ikke tilstede og tilpas skarp?

Vær tilstede der hvor du er. Prøv engang. Og sig så hvordan det føles.

Tagged , , , , ,
https://komvidere.dk/2010/11/vaer-tilstede/

Har du travlt? Og siger du det til nogen?

2 kommentarer
21 sep, 2010
Kommunikation, Mindset
Har du travlt?

Foto (c) bizior.

Du kender sikkert godt typen, der konstant går rundt og fortæller om, hvor travlt de har. Altid skal de en hel masse. Arbejdet presser, fritiden fylder kalenderen, og familien er der dårligt tid til, for de skal liiiige… Er du sådan en?

Jeg tror på, at det sprog vi bruger, det vi siger, det definerer den virkelighed vi oplever. Altså har vi travlt, når vi går rundt og siger vi har travlt. Og vi har overskud, når vi går rundt og siger vi har overskud.

Det er yderst sjældent jeg siger at jeg har travlt. Det er meget bevidst. Jeg har oplevet på egen krop, at jeg når de ting jeg skal. Vist er der da perioder hvor jeg laver noget i flere timer end i andre, men jeg ved også at det udjævner sig over tid.

Tænk så også på dine omgivelser. Hvad har de ud af høre på, hvor travlt du har? Hvad skal jeg bruge det til, at du har travlt? Skal jeg se op til dig, for du må jo være vigtig, når nu du synes det er dig magtpåliggende at fortælle hvor travlt du har. Hvordan flytter det mig, at du har travlt? Jeg kan ikke rigtigt se det.

Og hvad har du selv ud af det? Skal jeg have medlidenhed med dig (så sig det i stedet)? Hvis jeg skal hjælpe dig med dine mange ting, så sig DET, i stedet for bare at fortælle at du har travlt.

Det er helt i orden at have meget at se til. Ingen tvivl om det. Men det er ikke nødvendigt at belemre alle og enhver med det, med mindre det er som forklaring på, hvorfor man ikke lige påtager sig en ekstra opgave. Det kan give et kick at have travlt, det kan være fedt, især når de opgaver man har er spændende. Men så er det ikke travlheden, der er interessant, så er det de opgaver der giver det høje tempo der er interessante at fortælle om.

Tænk over hvad du udsætter dine omgivelser for. De kan sagtens se på dig, hvornår du har travlt. Og fortæl så i stedet om alle de spændende ting du laver, også selv om de tager meget af din tid.

Tagged , , , ,
https://komvidere.dk/2010/09/har-du-travlt-og-siger-du-det-til-nogen/

Lad informationerne komme til dig – ikke omvendt

1 Kommentar
13 sep, 2010
Effektivitet

Hvordan læser du nyheder på nettet? Suser du rundt mellem avisernes nyhedssites og DR og TV2? Og faglige tidsskrifter? Danske og udenlandske sites? Blogs og nyhedssites?

Du spilder din tid. Men det er der heldigvis råd for. Helt gratis endda, for her kommer RSS feeds og RSS læsere ind i billedet.

Langt de fleste sites – især hvis der er nyhedsorienterede – og vel omtrent alle blogs leverer groft sagt deres indhold på to måder:

  • den del du ser, når du kommer forbi sitet med din browser
  • den del du ikke ser, men som særlige programmer læser

Den første del – den med browseren – en den del jeg indledningsvist påstår er spild af tid, så længe formålet er at holde sig opdateret hele tiden på udvalgte områder.

Den anden del – den med de særlige programmer – er vældig interessant, for her er det ikke dig der kommer til nyhederne, men nyhederne, der kommer til dig. Nu skal du kun orientere dig ét sted for at at have det fulde overblik.

Ideen er, at du abonnerer på nogle nyhedsstrømme, RSS feeds. Du finder dem typisk ved at klikke på et orange billede eller noget i din browsers adresselinie, hvor der står bogstaverne “RSS” (læs selv op på hvad RSS er).

Jeg kan godt lide at ting er enkle at bruge og nemme at have med at gøre. Jeg har – efter at have prøvet MANGE forskellige RSS-læsere – fundet to som er dem jeg bruger og kan anbefale: Feedreader til Windows og Vienna til Mac. Begge programmer er gratis og simple, men effektive.

Sådan læser du dine nyheder

Efter at have installeret programmerne har du en væsentlig opgave du skal løse: lær at skimme de mange nyheder du kan risikere at få samlet sammen. Gør sådan her når du læser:

  • læs nyhedens overskrift
  • vurder: vil jeg læse nyheden? Vær MEGET MEGET kritisk med, hvad du vælger at læse
  • læs ikke nyheden endnu! Læs i stedet den korte tekst du præsenteres for (typisk en underoverskrift, manchet, intro til nyheden)
  • vurder igen: vil jeg læse nyheden? Vær igen MEGET kritisk med hvad du vil læse
  • den nyhed du vil læse, læser du bare
  • videre til næste overskrift – gentag til der ikke er mere at læse 🙂

Jeg ser ikke nyheder i TV og jeg læser ikke avis. Og jeg mangler ikke at blive orienteret om noget, for jeg holder mig orienteret på den måde jeg lige har beskrevet.

God læsning – nu langt mere effektivt.

Tagged , , , ,
https://komvidere.dk/2010/09/lad-informationerne-komme-til-dig-ikke-omvendt/

Ros de andre

Ingen kommentarer - endnu
26 aug, 2010
Mindset

Du skal være ødsel med ros. Det motiverer og spreder glæde.

Ros dine kolleger i hverdagen. Læg en lille post-it til dem, hvor du skriver “Godt gået”, send dem en mail, ring til dem eller… sig det direkte! Ja, sig det direkte til dem, at du synes at den præsentation, den opgave de lige har løst, den indsigt de har er god, fremragende, vigtig, at det betyder noget for dig, at have sådan en kollega.

Der skal så lidt til. Når nogen gør noget du synes er godt, så giv dem en thumbs-up. Det er tilkendegivelsen – stor som lille – i sig selv, der er vigtigt. Ikke om det nu lyder godt eller imponerer de andre. Og så holder du på den måde også fokus på de gode ting i hverdagen.

Jeg plejer at sige, at vi som regel er rigtigt dygtige til at gribe andre (også vores børn) i at gøre noget de ikke må, noget der ikke er godt. Prøv at vende det om, så du i stedet griber nogen i at gøre noget godt.

Ja, det kan virke akavet til at starte med, derfor også lige tippet med blot at stikke en tommelfinger i vejret som en start. Men prøv. Jo mere vi øver os på noget, jo bedre bliver vi og jo lettere bliver det for os.

Og nu er det så du kan spørge: “Skal man så gå og skamrose hinanden i én uendelighed? Det bliver da noget værre lyserødt, virkelighedfjernt navle-føleri.” Enig – og nej, det skal man ikke. Du skal kun rose andre når du mener det. Tag det alvorligt, ellers bliver det noget udvandet fis, som ikke har nogen værdi.

Som menneske kan vi få opmærksomhed for den vi er og det vi gør. Begge dele kan være positiv og negativ opmærksomhed. Den opmærksomhed vi lever højst på er, at få anerkendelse – positiv opmærksomhed – for at være den vi er. Herefter kommer opmærksomheden for det, vi gør.

Kommer det for tæt på dig, bliver du blufærdig eller famlende overfor at skulle sig til andre, at du synes de er nogle gode og rare personer, så kan du “nøjes med” at være opmærksom på det, de gør, og så kommentere på det, du synes er godt. Med tiden får du øvet dig så meget, at du også en dag kan sige til en af dine kolleger, at du sætter pris på dem, som person. Bare vent og se.

Hvad venter du på? Ud og ros nogle af dem, du omgiver dig med.

Tagged , , ,
https://komvidere.dk/2010/08/ros-de-andre/

« Ældre indlæg